”Webdesign handler ikke om at lægge til -
men om at fjerne alt unødvendigt...”

Ukendt

Hvad er webdesign?

Webgraphic har specialiseret sig i at designe hjemmesider, der er omhyggeligt tilpasset den enkelte virksomhed. Hjemmesiden skal være ansigtet udadtil, men også være invitationen til at tage kontakt til virksomheden og købe dens varer. Den skal formidle budskaber og opfordre den besøgende til handling

Du kan ikke imponere din kunde med en smart hjemmeside. Kun med gode produkter og god service.
Det er det din hjemmeside skal vise og fortælle om.

Dit budskab kan blive kvalt i støj. Hjernen kan desværre ikke opfatte mange indtryk på en gang og få mening ud af det. Den bliver let distraheret.

Hjemmesider med elementer, der bevæger sig, fanger øjet. Det er fint nok, hvis det er det, der er behov for i et øjeblik. Bliver det ved virker det  trættende. Bevæger flere elementer sig og i forskellig retning  og hele tiden - ja så er det unødvendig irriterende støj.

Tilsvarende gælder for lyde. Lyde stjæler   opmærksomheden.

Visuelle og auditive virkemidler kan naturligvis ikke undværes på hjemmesiden, men de skal bruges behersket og med omtanke.

Når  Webgraphic designer er det ikke for selv at vinde prisen for bedste design, men for at vor kunde kan vinde i konkurrencen om kunderne.

Vi lærer din virksomhed, dens produkter, service og kunder at kende - så designer vi

Vi sætter os grundigt ind i din virksomhed. Hvilke produkter og ydelser den leverer. Hvordan den optræder på markedet. Hvordan den opfatter sig selv. Hvilke kunder den har og ønsker fremover. Dens stærke og svage sider. Hvilke mål den har sat sig.

Sammen ser vi så på hvad hjemmesiden kan og skal bidrage med. Hvilke midler der er afsat til design og drift af hjemmesiden og hvilken tidsramme.

Når vi har grundlaget på plads, starter vi  den kreative process. Webgraphic udarbejder et konkret forslag til dig. GRATIS.

Vi vil designe en unik, velfungerende hjemmeside, der er til gavn for din virksomhed.

Lad os give et gratis forslag til din hjemmeside

Indsender formular...

Der opstod en fejl på serveren.

Formular modtaget.

Webdesign er en kreativ proces med henblik på at arrangere og præsentere et indhold på nettet på en æstetisk måde for at opfylde et formål

Webdesigns visuelle elementer

De er for en stor del de samme visuelle elementer  som også kendes fra aviser og magasiner. De er gennemprøvede og virker.

Layout

Det er den måde grafik, tekst, billeder og hjælpefunktioner placeres på siden og i forhold til hinanden. Målet er at gøre siden overskuelig og hjælpe til at den søgte information kan findes så hurtigt som muligt. Det kræver opretholdelse af balance,  ensartethed og bevarelse af sidens egenart.

Former

Formerne i sig selv har stor symbolværdi. Runde og organiske former er venlige og gode og kantede og stikkende former er iøjnefaldende ubehagelige.

Farver

Farvevalget kan række fra sort/hvid til til brug af mange farver i forskellige kulører. Farverne afstemmes efter formål, virksomhed og klientel.

Webdesignere arbejder meget bevist med  valg af farvepalette og farvetoner. Farverne og deres sammensætning påvirker vores underbevidsthed og sindsstemning. Vi kender alle begreberne varme og kolde farver. Vi har erfaringer med at rød er livlig og nært, blå er seriøst og fjernt, grøn er beroligende osv. Farvefladerne i et naturbillede med blå himmel, grønne træer med røde æbler virker harmonisk og behageligt at se på. Prøv så bare at ændre farverne så himlen f.eks bliver grøn, træerne røde og æblerne blå. Nu er billedet hæsligt. Ubevist opfatter vi en hjemmeside med samme værdisæt, så derfor har farver og de flader de optager  meget stor betydning.

Hvid er himmel og sneflader - altså oplyst og sikkert, medens sort er nat og mørke -altså skummelt og farligt.

Gråtoner kendes fra det sort-hvide fotografi, hvor det får betragteren til at opleve billedets vigtige elementer og deres samspil uden distraherende farver.

Kontraster er nødvendige for at kunne opfatte et billedes elementer. Kontraster kan skabes med farver i den anden ende af skalaen (kontrastfarver), ved forskellig toning af farven eller med konturer og skygger.

Skrifttype

Der er mange forskellige skrifttyper og de kan opdeles i familier. De almindeligste er serif (skrifter forsynet med fødder eller flammer som denne skrift),  sans serif ( uden seriffer som denne skrift) og håndskrifter. Skriften kan være ordinær (opret) eller kursiv (skråskrift). Alle skriftarterne har både store og små bogstaver.

Udseendet af skriften har stor betydning for hvordan målgruppen modtager teksten. Den kan f.eks. opfattes som formel eller uformel, traditionel eller moderne og seriøs eller uhøjtidelig bare for at nævne nogen af de mange signaler den sender. Læserens egne erfaringer fra læsning af aviser, bøger og magasiner får stor betydning.

En meget vigtig egenskab ved skrifttyperne er deres læsbarhed. Serifskriften læses hurtigst og sikrest (avisernes foretrukne valg). Nu hvor skærmopløsningerne er meget store vinder serifskrift stærkt ind hjemmesiderne.  Især hvor der er megen informativ tekst.

Billeder og illustrationer

Et billede siger som bekendt mere end 1000 ord. Så netop derfor skal det have relevans for sidens budskab.

Det er godt at forsyne billedet med en undertekst - også en lang tekst. Den læses nemlig altid. Det er et godt sted at gentage et tilbud eller en opfordring.

Sidens menu og navigation

Menuen skal altid være nem at finde - også når der scrolles på siden.

Menuen skal viser den besøgende, hvor man kan komme hen ved at klikke på et menupunkt. Det aktive menupunkt markeres, så man kan se, hvor man er. Ofte anvendes kun et enkelt ord i menuen (for at spare plads), men brug af flere ord kan være bedre til at fortælle, hvad der findes under menupunktet.

Links fører hen til et andet sted på siden eller en anden side. Det skal adskille sig fra den øvrige tekst, men ikke forstyrre læsningen. Vi foreslår link, der ser sådan ud linktildenneside, da det ikke virker som en stopklods.

Typografi

Typografi har til formål at behandle tekst ud fra æstetiske og funktionelle overvejelser. Det har bl.a. at gøre med tekstens position, og anvendelse af spalter og marginer.

Andre vigtige typografiske greb er:

  • Skrifttype
  • Skriftstørrelse

  • Linjelængde

  • Linjeafstand

Komposition

Den måde designelementerne  arrangeres på siden kaldes komposition. Den er afgørende for hvordan øjet ledes henover siden og har betydning for sidens balance og hvordan den læses. Elementerne danner linier og diagonaler som fører øjet rundt på siden. Vigtige elementer skal anbringes på steder hvor øjet lander og linier lede videre til næste væsentlige element. Kompositionen er afgørende for om siden fremstår i ro og balance.

Forside

Kontakt

Tilbud på din hjemmeside

Webgraphic ApS  Skovkrogen 10 7323 Give

Ukendt
Ukendt
Ukendt
Ukendt
Ukendt
Ukendt